Ausa, som er min islænder på 10 år, var i sidste uge ved dyrelæge Peter Busk hvor han skulle igennem en halthedsundersøgelse og derudover skulle tjekkes for sædstreng adherance.
Ausa har længe haft en tendens til at stoppe op i trav, og virker generelt lidt ubekvemt og belastet i trav. Dette har gjort at jeg er blevet usikker på om der var noget galt hver gang jeg har startet ham i ridning, og derfor er jeg hurtig stoppet igen.
Jeg har selvfølglig selv gennemgået ham men uden nogle signifikante fund. Kun små spændinger og mindre asymmetri som enhver hest nu måtte have. Derudover har jeg haft en anden super dygtig og meget erfaren behandler på besøg(som også er min super visior), og hun gjorde mig opmærksom på sædstreng adherance og at han har tendens til at låse i højre hofte.
Efter lidt overvejelse besluttet jeg mig for at få ham undersøgt til bunds, og derfor kom han afsted til undersøgelse ved Peter. Peter kunne som det første konstatere(faktisk diagnoser) en helt klar sædstreng adherance, som han ellers siger han sjælendt gør. Men den her var ikke til at tage fejl af. Der var en tydelig sædstreng adherance, og en tydelig smerte reaktion når han tog fat i den på Ausa.
MEN. Efter ganganalysen, som først foregik med det blotte øje og bagefter med lameness locator(som er elektroder man påfører hesten, som så kan sende præcis data om skridtlængde, symmetri osv.), kunne han faktisk konstatere at på trods af sædstregns adherancen var der IKKE asymmetri eller halthed på bagparten! Det have jeg ellers frygtet da han også har haft brækket venstre baghov(hovbenet).
Til gengæld viste lameness loator at venstre forben havde en lille støtte halthed. Den var der konsekvent ved hver skridt, men var tilgengæld så lille at Peter sagde at den også kunne klassificeres som normal.
Derefter blev der lavet en bøjeprøve uden fund.
Peter gav mig herefter to valg:
– Enten kunne vi undersøge venstre forben til bunds med lokader i hver enkelt led, og evt. røntgen.
Ved denne løsning gik vi grundigt og slavisk igennem det, MEN som han sagde, uden at vide om vi fik nået ud af det. For den lille urenhed kunne lige så vel komme fra noget mekanisk eller sædstrengs adherancen.
– Jeg kunne genoptræne ham, og holde ham i fast ridning i 3-5 måneder, og derefter skulle vi lave samme omgang for at se om det blev bedre, værre eller om det lå stabilt som før.
Hvis bedre, vil det sige at han blot havde brug for bedre kondi og stærkere muskulatur. Hvis det blev værre, kan vi konstatere at der er noget som generer ham i benet(eller andre steder i kroppen)og som der så er god grund til at undersøge yderligerer.
– En operation for at fjerne sædstrengs adherancen. Dette vil Peter dog ikke anbefale da Ausa ikke viser urenheder ved bagparten. Derudover danner alle heste meget arvæv efter sådan en operation, og det er derfor svært at sige om operationen vil hjælpe den pågældende hest.
SÅ. Jeg besluttet mig for at genoptræne ham, og sætte ham i fast ridning. Det gav klart mest mening for mig. Men efter denne undersøgelse har jeg nu TRYGHEDEN, SIKKERHEDEN og SAMVITTIGHEDEN til at lige presse ham det ekstra, og sætte ham i konturnuerlig træning. Da jeg hele tiden har været lidt usikker på hans fysiske status før, er jeg aldrig rigtig kommet i gang.
SÅ jeg er SÅ glad for at jeg valgte af investere tid og penge i at få ham grundigt undersøgt, og at jeg nu kan starte ham op med en god mavefornemmelse.
Nu skal der ud og investeres i en ny sadel så at jeg kan give ham de bedste betingelser for at komme godt i gang. Det var ellers penge jeg frygtet at jeg skulle bruge til en sædstrengs operation. Og det er aldrig til at garantere at det ikke bliver til, men Peter sagde at han synes det vil være tosset at ligge pengene i en så dyr og risikabel operation, når der ikke var asymmetri eller tegn på halthed i bagbenene, og blot en lille bagatel i forbenet. Det synes jeg gav rigtig fin mening, og i virkeligheden tror jeg også at korrekt, jævnlig træning er den bedste medicin.