En diskussion jeg ofte hører, er hvordan man skal tackle når hesten bliver usikker under rytter.
Skal man bare ride fremad og udad de udfordringer der opstår? Eller skal man lære hesten at stoppe op ved usikkerhed?
For mig afhænger det rigtig meget af hvilken tilstand hesten helt konkret er i, og hvilken tilstand du er i.
Du skal hjælpe hesten “tilpas” hele tiden til at finde det rigtige svar på dit spørgsmål, og hvor meget du kan presse den, og om du skal øge presset eller slække presset, afhænger virkelig meget af hestens og din egen tilstand. Der er så mange forskellige måder at træne hest på, og det tror jeg blandt andet fordi at ens trænings teknik skal være i overensstemmelse med ens eget nervesystem, indre tilstand, fysiske balance, koordination og tempo(..og naturligvis alt muligt andet).
Hvis en hest bliver usikker – og usikkerhed kan jo vise sig på mange forskellige måder – så kan man enten ride hestens fremad med intentionen “det skal du ikke være usikker på, det kan du sagtens” eller du kan stoppe den op med intentionen “træk vejret, kom ned i kroppen, vi tager det i dit tempo – hvis du stopper når du er usikker respektere jeg det”.
Jeg gør BEGGE dele helt afhængig af hesten og situationen. Andre gør kun det ene(eller noget helt andet naturligvis).Der er ikke noget rigtig eller forkert så længe det er gjort med god indføling og i overensstemmelse med hesten og dig selv..
Men min pointe er, at man kan gøre begge dele afhængig af ens synspunkt, men HVIS DU IKKE KAN BLIVE I DIG SELV, SÅ BLIVER DET IKKE EN SUCCCES. Du bliver nød til at vælge en løsning der i overensstemmelse med dig selv, dine kompetencer og din tilstand. Hvis du rider hesten fremad i en svær situation skal du også have evnen til at FORBLIVE AFSLAPPET I DIG SELV. Du skal kunne trække vejret i den løsning du vælger, og forsat være den gode leder/rolle model for din hest.
Hvis du rider hesten fremad ud af en problematik, men at du samtidig er bange for tempoet eller usikker på situationen, så sender du tvetydige signaler til hesten i form af at du rider fremad men forsat holder tilbage for at ikke miste kontrollen. Måske du stopper med at trække vejret og sidder anspændt eller at du på en anden måde udfører din handling halvt. På denne måde sender du tvetydige signaler til din hest, og resultatet vil blive derefter.
Du bliver nød til at handle i overensstemmelse med dig selv for at være en god, pålidelig hestetræner og partner for din hest.
Hvis du derimod vælger at stoppe hesten op, og måske endda give den en godbid når den bliver usikker, så lære du den at stoppe når den er usikker. Dette kan også fungerer rigtig fint, men det skaber ofte ikke så modige heste, og hesten kan komme til at tænke mere baglæns end fremad. MEN hvis det er den løsning der gør at du kan trække vejret, være blød i dit kropssprog og overskue situationen, SÅ er det den helt RIGTIGE løsning.
Jeg bruger som sagt begge metoder afhængig af hestens tilstand. Under ryttertilvænning lære jeg hesten at stoppe når den er usikker for at forbygge en træls situation da ryttertilvænning er ret skrøbeligt med en unghest som skal lære at gå med rytter. Med det samme hesten er ryttertilvænnet og HELT cool med at have rytter på ryggen, og at hesten stoler 100% på mig, så begynder jeg at ride fremad i stedet for med intentionen “det kan du sagtens, selvfølgelig kan du det”.
Men hvis jeg tænker fremad med en hest som er i alarmberedskab, bange eller decideret angst, så er der risiko for en overreaktion som jeg ikke er sikker på AT JEG KAN LANDE GODT FOR HESTEN. Jeg er ikke sikker på at jeg vil kunne forblive totalt rolig i denne reaktion eller at jeg har balancen til at forblive kontrolleret fra ryggen, og derfor vil jeg ikke kunne guide hesten godt igennem situationen ved at ride den fremad. Der vil jeg kunne give hesten en meget bedre oplevelse ved at stoppe op og trække vejret. Måske hoppe af hesten og forklarer den hvad den skal fra jorden af.
Nogle ryttere kan “lande” hestene rigtig godt ved at ride fremad igennem udfordringerne, også er det jo den perfekte løsning. Men du skal afstemme med dig selv hvordan du bedst kan hjælpe og “lande” din hest.
Det skal siges at mange ryttere også kan ride hestene fremad igennem udfordringerne, men på hestens bekostning. Hesten gør måske som rytteren siger, men det er tydeligt at den forsat er i alarmberedskab, utryg eller angst. Dette er ikke okay, det skal være et samspil mellem hest og rytter hvor begge er trygge.
Men begge dele kan gøres ordentligt – det handler om personen der udfører handlingen. Jeg har også set mange forvirret heste fordi de har lært at stoppe op omkring alting, de har aldrig har lært at gå ordentlig fremad og de har ingen selvtillid og drive. Det er også misforstået godhed. 