Når hesten panikker i traileren, kan det hurtigt blive en ubehagelig og farlig oplevelse – både for hesten og for ejeren. Det er svært at hjælpe hesten når den først er i panik, især hvis det sker under kørsel. Derfor er mit bedste råd til heste der panikker i traileren: Forebyggelse.
Du kan forebygge langt de fleste panik reaktioner i traileren, ved at træne hesten i at kunne gå og stå i trailer på forhånd. Mange heste er temmelig cool omkring traileren, og tager det hele i stiv arm. Men for andre kan det være sværere, og for disse heste er trailertræningen selvfølgelig utrolig vigtig.
Jeg har læsset 1000 heste igennem årene, og de tegn jeg ser på at en hest skal trænes ekstra grundigt er:
- Hesten reagere kraftigt på lydene i og omkring traileren
Det kan være lyden når den selv går ind og ud, men det kan også være lyden af at der kommer en bil på gårdspladsen imens den står inde i traileren. - Hesten reagere kraftigt på skillevæggen
Langt de fleste heste er ligeglade med skillevæggen, men nogle heste reagere utroligt kraftigt de første mange gange de rør skillevæggen. Dette skal trænes utrolig grundigt, og er et tegn på at hesten også kan reagere kraftigt under kørsel. - Hesten reagere kraftigt på bagbommen
Bagbommen kan du forberede hesten på i mange trin, og jeg gør altid meget ud af at hesten er godt forberedt på bagbommen, da dette kan være en af de svære trin for en unghest eller en hest som er bange for traileren. God forberedelse indebærer også det praktiske: At du har en god, sikker trailer og at bommen har den rette højde. Bommen må endelig ikke være for høj. Derudover indebærer en god forberedelse naturligvis også træning, og at du har lært hesten at respondere korrekt på bagbommen. - Hesten har svært ved at blive forladt i traileren
Nogle heste tager alt med traileren utrolig cool, og ved dem opstår problemet først når de bliver forladt af ejeren i traileren. Jeg har været ude ved flere heste hvor dette var den udløsende faktor. Fælles for dem alle var at det var et generelt tema – dette var altså også i problem i boksen og på staldgangen hvis ejer og/eller andre heste forlod dem. Det kan altså trænes et andet sted end i traileren - Heste der generelt er usikre og nervøse
Heste der generelt overreagere på alt i dens omgivelser, vil naturligvis også have tendens til at overreagere i traileren. Dette kan man selvfølgelig arbejde på at forbedre sammen med hesten til dagligt – det kan du gøre ved at træne en masse miljøtræning og evt. udsæt den for nogle agility øvelser. På den måde lære hesten at det er ok at træde på forskellige underlag, og den genvinder tilliden både til sig selv og til dig.
Der er også nogle heste hvor hele processen er gået rigtigt fint, og hvor problemet umiddelbart opstår “ud af det blå” på landevejen. Dette kan især ske med helt unge heste da de jo aldrig har prøvet det før ELLER hvis der opstår noget uventet/uheld. Dette kunne fx være en hård opbremsning, en lastbil der køre for tæt på bagfra eller at der er kommet en hveps med ombord i traileren(jeg har endda haft en kunde som ikke havde opdaget et hvepsebo INDENI traileren. Hvepseboet var så lige pludselig “blevet aktivt” under kørsel).
Min erfaring er dog, at god forberedelse kan afhjælpe det meste. Hvis du ikke selv har ret meget erfaring med trailertræning vil jeg anbefale dig at få hjælp af en professionel trailertræner, da du faktisk kan komme rigtig mange problemer i forkøbet ved at aflæse hesten godt, og fordi at en trailertræner vil kunne give dig de redskaber du har brug for, for at din hest får en god oplevelse.
Hvis jeg har en hest i træning hvor jeg har en fornemmelse af at den – trods forberedelse – vil have det svært under første kørsel, så har jeg et par løsnings muligheder:
- Tag en rutineret hest med
Jeg vil altid træne heste i at gå i trailer alene, og jeg vil også træne den i at gå lukket bagbommen og rampen alene. Men hvis den kan dette, vil jeg helt klart anbefale at tage en rolig hest med på de første par små køreture. Heste spejler hinanden, og hvis den har en rutineret hest med vil den med al sandsynlighed også sige “nå ja”. - Bestil en lastbil.
Jeg har et godt samarbejde med Helle fra Lime Østergaard, og hun kommer i en to-hestes lastbil. Hestene kan generelt meget bedre lide at køre i lastbil, og lastbilen er meget mere stabil under kørsel end en trailer er. Derduover er lastbilen bare meget mere sikker HVIS hesten panikker. Hesten kan ikke kommer over forbom/bagbom eller igennem frontdøren. Så jeg vil til enhver tid vælge at lade hesten køre med en hestetransporter de første par gange hvis jeg er i tvivl om hvordan den vil håndtere kørslen. På den måde har den vænnet sig til at det rumler og larmer lidt under kørsel, trafikken udefra og det at være alene. Hvis det er gået godt i lastbilen, kan man ofte roligt begynde med traileren. - Bedøvelse.
Bedøvelse er et stort emne, da der findes mange måder at bedøve en hest på. Man kan både bedøve dem på sådan en måde at de forsat er fuld tilstede i hovedet, men bare er lammet i kroppen, og derfor ikke kan reagere på deres angst. Dette er virkelig ikke godt, og gør dem kun mere bange på den lange bane. Men man kan også bedøve den sådan at den ikke kan udskille adrealin, og på den måde ikke oplever følelsen af frygt. Det er langt mere at fortrække(hæng mig ikke op på den nøjagtige beskrivelse af de forskellige former).
Jeg har god erfaring med at virkelig træne hesten godt i at gå i trailer, og hvis jeg er bekymret for kørslen, så at give hesten en lille dosis bedøvelse for at sikre at det bliver en god oplevelse. Dette er selvfølgelig ikke at fortrække, men ved nogle heste er det langt mere skånsomt end det vil være at lade være.
Jeg kunne blive ved! Men dette er nogle af mine tips til en hest der panikker i traileren. Hvis du har nogle spørgsmål eller hvis du har brug for hjælp til at trailertræne din hest, er du velkommen til at kontakte mig på tlf. 29761370. Ellers kan du læse mere om min trailertræning her: https://linebonde.dk/horsemanship/trailerlaesning/?_gl=1*1g866ww*_up*MQ..*_ga*MjAxMjkyOTc4OS4xNjgxOTY2ODY3*_ga_9H9LWVD2NS*MTY4MTk2Njg2Ni4xLjAuMTY4MTk2Njg2Ni4wLjAuMA..