Træn din udfordret hest, men med omtanke!

Træn din udfordret hest, men med omtanke!

Som efterfølger til mit seneste blogindlæg ”har min hest ondt? Man kan aldrig sige 100% nej” vil jeg gerne fortælle mere om hvad man kan gøre hvis man står med en hest med en adfærdsproblematik, og man er i tvivl om det kan være en fysisk udfordring ELLER hvis man har en hest med en fysisk udfordring som man bliver nød til at omgåes. ”Har min hest ondt” havde det fokus at gøre jer opmærksomme på at ”you never know” men bestemt ikke en opfordring til at du skal kaste håndklædet i ringen, og sætte din hest på folden indtil du ved med 100% sikkerhed om din hest har en kropslige udfordringer eller ej.

Jeg oplever ofte at jo mere information hesteejere får, jo mere berørings angste bliver de også, og det kan ende med at du har dårlig samvittighed ved at træne din hest, eller ved at kræve noget af din hest, da den jo kunne have ondt. Jeg forstår det virkelig godt, og det er en svær situation. Her er mine bedste råd til hvordan du kan håndtere dette.

En adfærdsproblematik kan være mange ting. Det kan være alt fra en hest som er ”doven” og dermed ikke har lyst til at bevæge sig, det kan være en hest som tværtimod sprinter igennem det hele, stejleadfærd, hesten stopper og bakker, stikker tungen ud af munden, slår med hovedet, kan ikke holde balancen i galop, panikker med det samme der kommer tempo på…you name it. En adfærdsproblematik kan være alle udfordringer du støder ind i med din hest.

Som jeg talte om i sidste artikel kan disse forskellige adfærdsmønstre have rod i en fysisk problematik eller en adfærdsmæssig i form af signalforvirring, manglende motivation, tillært hjælpeløshed, dårlige oplevelser mm.  Den svære del er at finde ud af hvilke af tingene det er, og som jeg tidligere havde fokus på, kan vi aldrig afslå det fysiske plan da kroppen er helt utrolig kompleks, og da hesten ikke verbalt kan fortælle os om den har ondt eller ej.

Hvis du står med en adfærdsproblematik vil jeg naturligvis altid opfordre dig til at få din hest undersøgt grundigt, både af en dyrlæge og en kyndig behandler. Denne artikel er primært til dig som HAR fået din hest undersøgt, og som forsat står med en udfordring. Så hvis du har en hest med en adfærd du ikke helt kan sætte fingeren på trods undersøgelser eller en hest som har kronisk problematik, så har jeg her nogle råd til dig.

Stop ikke med at træn din hest

Jeg oplever ofte at folk bliver berørings angste og stopper med at træne deres heste af frygt for at gøre noget forkert. Jeg anbefaler dig at TRÆNE din hest lige så kontinuerligt som du plejer, men med bevidsthed og omtanke. Det er ikke sundt for nogen at være inaktive. Hvis din hest bliver inaktiv mister den muskler, den mister styrke i kroppen og dens krop bliver ikke udfordret og aktiveret.  Ja, jeg ved godt din hest går på fold, men langt de fleste heste bliver ikke stimuleret og motioneret nok på folden til at vedligeholde god styrke, muskelmasse og kropslig bevidsthed – men det kan du til gengæld hjælpe din hest med.

Sammenlign med mennesker – vi er begge pattedyr og derfor bygget fysisk meget ens op – derfor kan du sammenligne hest og mennesker til en høj grad rent fysisk. Sammenlign med mennesker: Kun folk med akutte skader og sygdom bliver bedt om at holde sig i ro, alle andre får beskeden om at holde sig i gang! En person med ondt i ryggen skal have styrke og muskelmasse. En løber med en løbeskade skal finde en ANDEN måde at motionere på for en stund  – det kunne være yoga, svømning eller andet med mindre intensitet og belastning – men pointen er at han skal ikke bare ligge sig på sofaen. Det hjælper ikke på noget. Personen med ondt i maven skal motionere for at skabe blodgennemstrømning og ”massere” tarmene. Personen med slidgigt i ryggen skal STYRKE sin lænd igennem øvelser. Ingen af disse eksempler vil have godt af at bare gå i stå, hverken fysisk eller mentalt. Begge plan – fysisk som mentalt – har brug for stimuli og aktivitet.

Søg nye veje

Står du med en udfordring må du i stedet for søge nye veje med din hest. Du må opsøge nye tilgange og mennesker som kan vise dig en anden disciplin, eller mennesker som har forstand på at træne netop din hest krop og finde din hests styrker og udviklingspunkter. Du skal finde ud af hvordan du kan styrke din hest, og hvad den har behov. Det kan være styrkeøvelser, smidiggørende øvelser, høj intensitet som fx tempo på ovalbane eller i skoven, lav intensitet som fx lange skridtture, smidiggørende i lavt tempo..eller det kan være at din hest har brug for at blive mere modig og kreativ med sin krop i form af agility øvelser, klikkertræning eller entrizen. Præcis ligesom at vi både kan lave cardio, løbe marathon, gå i styrketrænings center, til dans, pilates eller yoga. Der er så mange forskellige muligheder, og de styrker hver især kroppen på forskellige måder. Der er en bevægelsesform for alle.

Du må ikke blive overforsigtig – afsøg din hests grænser

Vi er så bange for at gøre noget forkert med vores heste, og selvfølgelig er vi det! Det er fordi vi knus-elsker vores heste, og fordi vi er bevidste om at de ikke kan sige nej, lige så tydeligt som os selv.

Men jeg oplever at denne forsigtighed som kan opstå omkring vores heste, kan have den omvendte effekt i form af at vi får svage, overvægtige, muskelfattige heste, og heste som ikke bliver tilstrækkelig stimuleret. De sprutter ikke af selvtillid fordi de ikke bliver udfordret, da vi ”passer på dem”. Sammenlign det igen med løberen. En person med så meget energi vil højst sandsynligt blive trist og miste selvtilliden over at bare blive inaktiv. Der mangler mentalt- og sjæleligt ”guf”.

Lyt og respondere

Du kan godt træne din udfordret hest, men du skal gøre det med omtanke og med et lyttende øre. Du skal observere din hest, og lære dens signaler at kende så du kan aflæse hvordan den har det, og om det bliver bedre eller dårligere. Du skal lære din hest at kende, og lytte. Du skal følge din intuition. Også skal det nok gå fint.

Hvis du har en hest med udfordringer vil jeg give dig et par forslag til alternativ/anderledes træning her:

Entrizen: En ny træningsform baseret på klikkertræning og med fokus på at hesten selv skal undersøge og udfolde sit bevægelsesmønster.
Bomtræning: Du kan lave bomtræning i SÅ mange forskellige sjove og styrkende variationer. Klikkertræning: Træning hvor man belønner med godbidder, og med fokus på at hesten selv byder ind i træningen.
Skovture: Op og ned ad bakker, lange lige strækninger, forskelligt underlag. Fantastisk motion, og kan være meget styrke og muskelopbyggende.
Agility: Stimulere din hest mentalt, bevidstgøre hesten om kroppen. Lav intensitet.
Longe: Styrker hesten, træne i at bevæge sig rigtigt, lydighed. Kan være for belastende pga. volten. Dobbeltlonge/køreliner: Du kan træne hesten med en idv. Og udv. Tøjle selvom du ikke kan ride. Du kan træne din hest ligeud i alle tre gangarter. Aflaster hesten for voltetræningen som ved alm. Longe. Skaber variation.
Ovalbane: Styrke, fremdrift, afskub, balance.
Arbejde for hånd: Du kan træne versade, traversade, holdning, bøjning, piaff  om du vil…
Miljøtræning: Styrker og udfordre hesten mentalt.
Liberty: Sjovt, udfordrende.

Læs med i næste artikel hvor jeg vil fortælle om hvordan de fleste processer er ligesom at skrælle et løg. Vi må pille et lag af ad gangen, og ofte støder vi bare ind i endnu en problematik når vi har pillet et lag af. Desværre nogle gange en endnu større problematik som det forrige lag bare var et symptom fra. Men vi må blive ved med at ”pille” indtil vi når ind til sagens kerne.