Skip to content

Heste- og adfærdstræner, behandler & underviser 

Jeg har altid haft et stort hjerte for dyr og jeg husker at mit første jobønske var at drive et dyreinternat.

Jeg er opvokset med dyr omkring mig, og især min første pony, Dondey, kom til at stå mig meget nær. Jeg fik ham da jeg var 11 år. 

Han var en svær pony, men langsomt og tålmodigt vant jeg hans tillid, og han udviklede sig til en fantastisk pony som jeg fik 7 dejlige år med. Og samtidig gav vores tætte relation mig en stor personlig styrke i en udfordrende tid som teenager. Siden da har jeg gået mine skridt med heste ved min side, og de er efterhånden blevet til mit levebrød.

Mit eventyr med heste ledte mig af den traditionelle sti og ind på en mere alternativ sti med sansning, kommunikation og sammensmeltning i fokus. Min motivation var at mærke forbindelsen mellem min pony og mig vokse sig stærkere, og at se at han fik det bedre. Dyrevelfærd har altid været et naturlig værdi for mig, og jeg kunne se at han ikke trivedes i det normale rideskole miljø. Hvis den traditionelle dressur og det normale hestemiljø stressede min pony, hvad kunne man så gøre? Dette blev starten på min rejse ind i et univers af hestevelfærd, biomekanik og selvudvikling.

I dag er mine interesser

• Kommunikation

• Krop og fysiologi

• Menneskelig indsigt og selvudvikling/udfoldelse

Det er disse områder, jeg er stødt ind i på min vej mod mere trivsel, sundhed og velfærd hos både hest og menneske. Derfor har jeg uddannet mig inden for en bred vifte for at kunne favne både heste og mennesker bred. 

 

Læs mere om mig i Presse og Medier

fullsizeoutput_11ce

Uddannelse

  • Telepati uddannelse ved Ditte Young 2013
  • Equine Touch Practitioner 2015-2019
  •  Kranio Sakral Terapeut 2016
  • Spirituel Integrativ Krops- og Psykoterapeut (2 års studerende) 2016-

Erhverserfaring

  • Praktik ved Andrew Mclean, forsker i hestens hjerne, Januar - Marts 2017
  • Praktik på Ekeskogs Rideacademy ved Hanna Engstrøm og Celina Harich, akademisk ridekunst, Febuar - december 2016
  • Praktik ved Marianne Brydov på Paradisgaarden, Horsemanship, Febuar - december 2016

Kurser

  • Bent Brandererup
  • Honza Blaha
  • Ute Lehmann
  • Susan Kjærgaard
  • Maja Caspersen
  • Christina Holmbæk
  • Michelle Wolf
  • Amanda Barton
  • Samt mange flere foredrag og kurser.