Skip to content

Mavefornemmelse og indføling

Mavefornemmelsen og indfølingen er alfa og omega når du træner med heste. Heste er levende væsner, og ingen individer er ens. Derfor kan vi aldrig stole helt og fuldkommen på vores teknikker, og skal derfor altid have den gode mavefornemmelse med.

Når du kombinere din viden og teknikker med en din mavefornemmelse og indføling, så kan det næsten ikke gå galt. 

Også rent videnskabeligt er der noget om snakken: Forskerne kalder nu vores mave for “den anden hjerne”, da der næsten er lige så mange nerveforbindelser i maven som i hjernen! Psykosomatiske eksperter har altid forbundet maven med vores følelsesliv og intuition, måske deraf navnet: Den gode mavefornemmelse. Det tyder altså på at maven er intelligent, og også burde have en finger med i spillet.

Når jeg træner heste synker jeg ofte helt dybt ind i mig selv, og føler at jeg går i en slags symbiose med hesten. Jeg er tilstede med hesten på en stærk indfølende måde. Og dette gør at hesten og jeg for en helt unik dialog.

Mit bedste tip til dig er:

  • At turde stole på din mavefornemmelse
    Vi er kommet alt for meget op i hovedet, og i et samfund hvor informationerne stryger ind fra højre og venstre, kan det være svært at stole på, at man gør det godt nok. Her er det vigtigt, at vi lærer at blive indre styret og følge vores eget indre kompas. Hvis vi konstant er i det ydre – altså ved vores ridelære, dem på hestenettet, eller ved den sure kvinde i stalden – og konstant hører deres stemmer i stedet for vores egen, så får vi aldrig en ægte dialog med vores hest. Og den ægte dialog med vores hest er i virkeligheden den aller vigtigste.
  • At finde ro så at du kan høre din indre stemme og mærke din mavefornemmelse
    Uden ro kan du ikke høre hestens stemme – eller måske i virkeligheden din egen stemme. Find ro i dit indre som ydre, så at du kan lytte til dig selv og din hest.

 

Kh Line

Læs også Hesten kommunikere via kroppen