”Det gik op for mig hvor komplekst telepati og energiarbejde endelig er. For hvem er til at vurdere om det er sandt eller falsk?”

”Det gik op for mig hvor komplekst telepati og energiarbejde endelig er. For hvem er til at vurdere om det er sandt eller falsk?”

Jeg havde en oplevelse med Picasso sidste uge som fik mig til at reflektere over overstående ^^. Hestene skulle flyttes sidste uge, og jeg spurgte dem dagen forinden om hvordan de havde det med at de skulle flytte. De vidste det godt på forhånd da jeg havde forberedt dem på det i nogle uger optil. Ausa var som altid i ro, og han var helt okay med det. Picasso derimod havde en modstand “hvorfor nu det?” samt et sug i maven. Han var nervøs omkring det, hvilket er meget typisk for Picasso da han godt kan lide kontrol og sikkerhed, og han er derfor ikke så glad for forandringer.

Jeg spurgte ham om hvad han har brug for, og han fortalte at han havde brug for støtte. Det kunne han blandt andet få fra Ausa som altid er rolig og Picassos diamentrale modsætning. Han fortalte at jeg også kunne være en støtte for ham. Han havde brug for min støtte i form af at jeg bare skulle være der, sidde nær boksen og fx læse og være rolig. Han havde ikke brug for at jeg prøvede på at berolige ham i form af nusning, striglning eller ved at fx trække ham rundt, da det vil være alt for meget stimuli som han slet ikke ville kunne håndtere.  Han havde bare brug for at jeg var der.

Hans budskab fik mig faktisk til at undre mig. Han fortalte at han havde brug for støtte og at han var nervøs, og dette undrede mig slet ikke. Men det undrede mig at han havde brug for MIN støtte. Jeg reflekterede lidt over det, og synes endelig aldrig at jeg havde observeret at jeg kunne gøre en forskel for ham i nye situationer. Selvfølgelig kunne jeg gøre en forskel når jeg håndterede ham, men ikke når han bare var i sin boks eller var på fold. Jeg oplevede nærmere at han havde brug for at være sig selv, og at jeg forstyrrede ham ved at være der. Lidt ligesom han selv påpegede i og med at jeg ikke skulle gøre noget, da det vil forstyrre ham. Men han sagde også at han vil værdsætte at jeg var der, og at det kunne hjælpe ham.

Rent intellektuelt vidste jeg godt hvor helt utrolig meget mennesker og dyr påvirker hinanden bare ved deres tilstedeværelse, men alligevel kunne jeg mærke at jeg havde modstand på og tvivlede på at jeg kunne hjælpe Picasso ved at blot “være til”.

Det fik mig til at tænke over hvor kompleks det endelig er når man kommunikere med dyr – enten når man kommunikere med sit eget dyr eller man har en dyrekommunikator til at hjælpe sig med at videreformidle sit dyrs ord. For hvem er til at vurdere hvad der er sandt og/eller falsk?

Bare fordi at jeg ikke kan genkende Picassos ønske, betyder det ikke at det ikke er sandt. Der kan være flere grunde til at jeg ikke kan genkende det han siger, eller til at jeg ikke tror på det han fortæller. Og det samme oplever jeg når jeg oversætter andre dyrs ord for deres ejer.

Her er to årsager som jeg kom i kontakt med den dag med Picasso. Det er to årsager som henvender sig meget til dig som DIG, og som kan opfordrer til person udvikling:

  1. Der er uden for vores bevidsthedsfelt

Kun 10% af vores tanker, følelser og oplevelser er bevidste for os. De resterende 90% lever i det ubevidste. Dette gør at dyrene kan have observeret eller mærket noget som vi ikke selv har lagt mærke til, og derfor ikke genkender det når dyrene fortæller os det. 
I vores ubevidste felt ligger mange dagligdags ting som vores hjerne sortere fra som urelevant, men der ligger også en masse ønsker, længsler, kvaliteter,  leveregler og oplevelser fra fortiden.

  1. Det rammer os i en skyggeside

En skyggeside er den del af din kerne som du har lagt “i skyggen” som betyder at du har fortrængt den side af dig eller gemt den væk, og erstattet den med med noget andet. Fx kunne du have pakket den ekstroverte pige væk fordi hun fyldte for meget, og ersattet hende med “den stille pige”. Eller du har gemt din sårbarhed væk og erstattet det med ”hende den sjove”-karakteren. Hvis din hest ”rammer” dig i din skyggeside, og spejler denne fortrængte side kan du blive provokeret eller du kan ved første øjekast faktisk slet ikke genkende det din hest fortæller dig fordi at det er så længe siden at du har været i kontakt med denne del, og det ligger uden for dit bevidsthedsfelt.

Jeg kunne mærke at Picasso nok havde ramt mig i en skyggeside, og at jeg generelt havde en tendens til at tænke ”det klarer de nok selv” og ”jeg kan alligevel ikke hjælpe ham”. Det var en overbevisning jeg havde fået engang i mine teenage år, for jeg kan huske at før det vil jeg sidde i timevis ude i boksen for at berolige min forhenværende pony, og jeg gik meget op i at jeg kunne gøre en forskel for min pony ved at komme hver dag på samme tidspunkt. Den her tro på at jeg kunne gøre en vigtig forskel ved at bare være har jeg pakket væk, og erstattet med “det hjælper nok ikke noget alligvel”. Hvorfor mon det? Måske fordi at det var den oplevelse jeg havde med Picasso da jeg købte ham 10 år tilbage, og som jeg ubevidst har taget med mig op til i dag.

Så i dette tilfælde blev jeg mere bevidst om nogle overbevisninger i mig selv som der ikke længere gavner mig, og at jeg måske skal blive bedre til ”less doing, more being”. For ifølge Picasso kan jeg gøre en forskel ved at bare VÆRE.

Telepati er kompleks fordi at der ikke er noget facit, og fordi at dyrene kan spejle og fortælle os om de 90% af os som er ubevidste for os selv. Typisk kan der ligge meget længsel mod det ubevidste og det uforløste, men der kan også ligge meget modstand mod at mærke, se og føle det. Jeg vil blot invitere dig til at turde reflektere over de ord som din hest fortæller dig, også selvom du tvivler på om nødvendigvis er sande. Reflektere over dem, og tag til efterretning om din hest måske kunne spejle noget ubevidst for dig eller ramme dig i en skyggeside. Hvis ja, så er det vand til dit ubevidste sind, og det vil begynde at vokse frem.